Børn

Jeg har nu taget min eksamen og er konsulent i Proces ernæring ® med speciale i Børn og overvægt. Dette betyder, at jeg nu vil kunne køre forløb omkring overvægtige børn. Når jeg bruger ordlyden – “forløb omkring overvægtige børn” er det fordi, det ikke altid vil give mening at drage børnene ind i det. Alt afhængig af hvor gammelt eller modent barnet er, kan det give både fordele og ulemper at barnet er en del af forløbet hos mig. Om der skal vælges det ene eller andet, er noget vi når frem til sammen i en indledende snak.

Vi kommer ikke uden om, at det ene og alene er forældrene der bestemmer og handler, når det gælder mindre børn. Derfor er forældrene en vigtig brik i barnets vægttab og derfor en nødvendighed, at forældrene altid er med til konsultationerne. Hvis børnene er lidt ældre, kan jeg godt finde på at bede om en snak alene med barnet, men så vil forældrene sidde ude foran og vente.

Hvordan forløbene vil køre er meget individuelt og noget jeg tager stilling til, når jeg møder jer første gang. Der er nemlig flere muligheder. Hvis barnet er meget overvægtigt med risiko for nært forekommende sygdomme, vil vi snakke decideret vægttab. Men ofte vil man løse det ved, at barnet holder vægten gennem vejledning og vokser sig ud af sin overvægt. Uanset hvilken metode man bruger til at foretage ændringer, arbejdes der over lang tid – minimum 6 måneder. Børn kan ikke lave store ændringer i sit liv og ikke mange ændringer på en gang.

Jeg kan kontaktes for yderligere information på info@pernilleals.dk