Kartoffelporresuppe

I denne uge i Netto har de porrer til 6 kr. for et bundt med 3 porrer. De har også 2,5 kilo kartofler til 12 kr. (kun brugt 1 kilo).
Jeg har nu handlet og lavet 3,8 kilo suppe svarende til ca. 9 tallerkener suppe for under 30 kr. Det må siges at være billig og sund mad 
Jeg har beregnet suppen til at være ca. 186 kcal pr. tallerken med (400g i). Man spiser ofte 2 tallerkener, så I alt bliver det 372 kcal. Dertil bør der indtages noget groft brød og eller protein for at holde sig mæt.

Opskrift på kartoffelporresuppe:

2 porrer
250 g kartofler
15 g margarine
1/2 l. vand
1 boullionterning
1/2 dl mælk
1/2 tsk salt (obs! boullionterninger salter også)
Peber

Evt. ristet bacon

– Porrerne skylles og skæres i skiver. Gem evt. lidt til dekoration.
– Kartoflerne skrælles og skære i terninger.
– Grøntsagerne svitses i margarinen.
– Vand og bouillonterning hældes ved og suppen småkoger til
grøntsagerne er møre.
– Suppen blendes og hældes tilbage i gryden, koges op med
mælken og smages til med salt og peber.
– Hvis bacon ønskes, kan disse ristes mens suppen koger.